Du er her:///Familien Hopper og Trier Pedersen
Familien Hopper og Trier Pedersen2018-11-20T19:42:41+00:00

God plads til storfamilien

En dagligdag med firlinger på 12 år, og 50 personer om bordet, når de nærmeste fra den sammenbragte familie skal samles, kræver sin plads. Det har familien Hopper og Trier Pedersen i den grad fundet i Hvam.

Anita Hopper og Kim Trier Pedersen har en stor familie.  En meget stor familie. Med firlinger på 12 år i huset og yderligere tre børn, er der nok at se til i det daglige. For slet ikke at tale om ved festlige lejligheder.

– Jeg vil tro, at vi er 50, når vi lige samler den allernærmeste familie, siger Anita Hopper.

Familien Hopper og Trier Pedersen er en moderne dansk sammenbragt familie med mindst ti bedsteforældre, hvoraf de to i øvrigt er amerikanere. Derfor er en af de første værdier, Anita og Kim nævner, da vi kommer ind på det: Rummelighed. Rummelighed i forhold til at have god plads. Rummelighed i forhold til at rumme forskellighed og rummelighed til at få en travl hverdag til at fungere. Og det kræver en god base. Den har Anita og Kim fundet på en ejendom, der ligger lige midt mellem Hvam og Borbjerg. Her er der næsten 600 kvadratmeter under tag. Dels i stuehuset, som på tredje år er under ombygning, dels i de gamle avlsbygninger, der er indrettet med en stor sal, midlertidigt køkken og opholdsstue, som er i brug, mens stuehuset bliver endevendt fra kælder til kvist.

– Vi havde forskellige ting, der skulle være opfyldt, da vi valgte, hvor vi ville slå os ned, siger Kim Trier Pedersen.

Det første kriterium var, at familien ville bo på landet, uden at være alt langt væk fra en by. Det næste var, at der skulle være en velfungerende skole i området, et aktivt foreningsliv og muligheder for lokale indkøb.

– Og så var det så lige prikken over i’et, at der langs hovedvejen heroppe er cykelsti hele vejen hen til skolen og fritidscentret. Det kunne vi ikke stå for, siger Anita, der også glæder sig over, at købmanden i Borbjerg ikke alene har udvidet sin butik til dobbelt størrelse, men også er flyttet ud i ”vores ende” af byen. På den måde har familien næsten bogstaveligt talt en stor købmand lige om hjørnet – selvom den bor på landet.

– Mere kan vi faktisk ikke forlange, siger Anita.

Både for hende og Kim er det vigtigt, at børnene vokser op, hvor der er plads og ikke mindst dyr omkring dem. På gården i Hvam er der både geder, heste, kaniner, katte, høns, en hund og et æsel.

– Vi vil gerne opdrage børnene til at tage ansvar. Og det gør man, når man har dyr, som skal passes og have mad, siger Kim og tilføjer, at der selvfølgelig ”skal arbejdes på sagen”.

For familien er en base også mere end brede rammer og cykelafstand til det vigtigste. Det er også det, at høre til i et lokalsamfund. Både Kim og Anita er vokset op i mindre samfund. Anita i Ejsing, hvor hun i dag arbejder som halbestyrer og Kim i Vinderup. Han arbejder i dag som rejsemontør og har opgaver i hele Danmark.

– Med vores arbejde kan vi have lidt svært ved at deltage i alt det, der sker i området. Men jeg synes alligevel, at vi er blevet taget rigtig godt imod, siger Kim. Anita samtykker.

– Ja, vi har jo egentlig kun boet her i tre år. Det er jo ikke ret længe, når man tænker på, hvor stor omgangskreds, vi allerede har fået. Her i området vil folk gerne hinanden, og man er god til at få nye med, siger hun.

Sidste skud på den sociale stamme var en ”Posefest”, hvor en række familier åbnede dørene for hinanden og serverede enten forret, hovedret eller dessert for gæster fra byen. Anita og Kim var værtsfamilie og fik en masse på besøg den aften, der alle havde egne drikkevarer med i en pose. Aftenen endte med en stor fælles fest i Sognegården.

– Det var en rigtig god måde at lære hinanden at kende på. Jeg vil tro, at den yngste deltager var 20 og den ældste 80. Det var virkelig på tværs af generationer, og de ældre kunne fortælle mange spændende ting om området, siger Kim.

Efter at familien er flyttet til Hvam, er flere af deres venner i øvrigt fulgt efter.

– Vi har jo nok talt godt om stedet, og samtidig får man meget hus for pengene her i området, siger Anita.

Familien har faktisk kun ét stort uopfyldt ønske. En skibsklokke, som kan bruges, når alle skal kaldes sammen.

Ja, vi har jo egentlig kun boet her i tre år. Det er jo ikke ret længe, når man tænker på, hvor stor omgangskreds, vi allerede har fået. Her i området vil folk gerne hinanden, og man er god til at få nye med.